Brian Kjær
7. marts 2007   (opdateret 19. juni 2007)

Navn: Brian Kjær
Alder: 29 år
By: Nørreskifte
Vedvarende energi: Husstandsmølle Vestas 22 kW, Solfanger 6 m2, træpillefyr.

Hvad var det, der fik dig til at interessere dig for vedvarende energi?
Da Samsø blev vedvarende energi Ø. Jeg er elektriker og fik derfor flere henvendelser vedrørende solfangerstyring, pillefyrsstyring osv. Og så fik jeg jo også selv lyst til at komme i gang.

Kan du huske en bestemt episode, der fik dig til at interessere dig for vedvarende energi?
Vi var på kursus på Vestas i Brande, fordi mit firma var blevet hyret til at lave service på Samsøs vindmøller. Her så vi de her små møller også – og der var jo pillet ret mange af de mindre møller ned i forbindelse med skrotningsordninger. Så snakkede jeg med Søren Hermansen om, hvordan jeg selv kunne få lov at stille sådan en op.

Brian Kjær og hans egen vindmølle

pilog her et link

Hvilken rolle har økonomien spillet for dit engagement i vedvarende energi?
Det har klart spillet en rolle med pillefyret. Det var simpelthen den store besparelse der fik mig til at skifte fra oliefyr. Solfangeren var mere interesse, for nu havde jeg jo set, at pillefyret var godt. Men om sommeren stod det jo bare og lavede varmt vand og  det kunne et solvarmeanlæg jo lige så godt klare. Vindmøllen var meget interessemotiveret. Jeg tror jeg ledte i et helt år inden jeg fandt en, der ikke var nedtaget med skrotningsbeviser (dem må man ikke sætte op igen).

Hvad har du tjent eller sparet i kroner og ører?
Jeg ved det ikke rigtig endnu, for den ene investering har afløst den næste. Pillefyr og solfanger har ca.  sparet mig 10.000 kroner i varme om året. Vindmøllen har i hvert fald nedbragt mine strømudgifter med 3000 – 4000 kroner.

Hvordan har vedvarende energi ændret din dagligdag?
For fruens vedkommende er det sådan, at hun lige kigger ud ad vinduet for at se om det blæser, inden hun sætter en vask over. Det er egentlig ikke noget, vi har snakket om, men hvis det ikke blæser, strækker hun lige vasken lidt. Og så glæder man sig jo bare lidt mere over, når det blæser.

Brian Kjær har selv udviklet styringen af strømmen fra vindmøllen. På sigt kan der blive tale om, at sælge hans styring til andre vindmølleejere.

Hvad syntes du om projektet med at gøre Samsø til vedvarende energi Ø?
Det syntes jeg rigtig godt om. Det rygtes hurtigt at det er mig der har noget med varmepumper pillefyr og vindmøller at gøre, så der er rigtig mange der kommer og spørger.

Har du nogle gode råd til andre, der vil i gang med lignende projekter?
De skal spørge sig godt for, og hvis du så beslutter sig for at gøre det, skal de gøre det helhjertet og bruge den tid det tager at sætte sig ind i det. Man skal ikke bare købe en husstandsmølle og så ikke ville bruge de midler og den tid, det tager, at få den op at køre.

Er der noget du ville gøre om, hvis du skulle lave projektet en gang til?
Jeg havde nok ikke skiftet min vindmølle til så stor en mølle som jeg har fået nu. Den kan man simpelthen ikke håndtere alene, og der skal professionel hjælp til opsætning og reparationer. Men det er jo det – har man først købt stumperne og sagt god for det, så må man også gennemføre projektet.

Cecilias masseovn
Cecilia Andersen har både masseovn og pillefyr.

Læs mere

Zoom ind på Samsø
Se Samsøs vindmøller og varmeværk på vores flashkort.

Flashkort

100 % vedvarende
Erik Koch Andersen har rapsbiler, rapspresse, rapstraktorer og egen rapspresse. Plus solceller, solvarme, biomassefyr og vindmølleandel

Mere om Erik

 
dotdotdotdotdotdotuk_flag

pilErik Koch Andersen

pilBrian Kjær

pilCecilia Andersen

pilBo Agerskov

pilJørgen Tranberg

pilChristian Hovmand

Mennesker
printicon
mailicon